Warehouse Manager / Lagerchef

OBS: Stillingen er besat.

Er du klar til at tage ansvar, er du udviklingsorienteret, og har du mod på at gå forrest i udviklingen og driften af vores lager? Så er det måske dig, vi søger til vores lager i Aalborg.

Noella søger nu en dedikeret og ansvarsfuld Warehouse Manager / Lagerchef med fokus på at udvikle vores lagerfaciliteter, der i dag indebærer både pluk- og palle-lager. Du får det primære ansvar for at sikre en effektiv daglig drift af lageret samt at planlægge struktur, opgaver og bemanding, og du står for den daglige ledelse af det øvrige team. Tilmed trives du i et dynamisk miljø, og har både evner og energi til at levere i perioder med ekstra travlhed. Stillingen giver gode muligheder for at præge udviklingen af vores samlede lager- og logistik setup, og du vil have direkte sparring med ledelsen.

 

Arbejdsområder:

- Synlig ledelse og motivering af øvrigt team.

- Sikre den daglige drift på lageret med fokus på struktur og effektiv håndtering, som nedsætter pluktiden pr. pakke og omkostninger forbundet hermed.

- Planlægning af opgaver og bemanding, herunder struktur, varemodtagelse og vareafgang.

- Udvikle og optimere lagerfunktionerne, herunder implementering af WMS-system i samarbejde med ledelsen. 

- Holde dig ajour med udviklingen på området og komme med forslag til nye tiltag.

- Afrapportering af lagerdriften med udgangspunkt i data. 

- Sparring og samarbejde med ledelsen samt øvrige afdelinger.

- Særlig fokus i perioder med peak-belastning på lageret og ekstra travlhed. 

- Pluk/pak og ad. hoc.

 

Kvalifikationer:

- Gerne erfaring fra lignende stilling - eller særligt gå-på-mod.

- Er god til at strukturere din egen og dit øvrige teams tid.

- Arbejdsom og stærk rollemodel, som er i stand til at motivere sit team.

- Kan eksekvere og drive projekter i mål inden for aftalte deadlines.

- Gerne gyldigt truckcertifikat.  

- God til at have flere bolde i luften, og fortsat bevare overblikket.

 

Vi tilbyder:

- Et fællesskab, hvor du kan udvikle dine personlige og faglige kompetencer.

- En mulighed for at udbygge dit CV gennem en stilling hos en virksomhed i vækst.

- Fordelagtige personalegoder for den tøjinteresserede.

- En afvekslende og fri hverdag.

- Løn efter kvalifikationer.

 

Om Noella:

Noella er et internationalt fast-fashion brand. Vi sælger på B2C- såvel som B2B-plan med over 1100 eksterne forhandlere i form af både fysiske butikker og webshops fordelt på over 15 markeder. Dertil har vi egne retailbutikker og international webshop. Vores mål er at tilbyde de nyeste trends på markedet, og vi har stor fokus på value-for-money til en bred målgruppe af modeinteresserede piger og kvinder.  

 

Ansøgning:

Såfremt stillingen har din interesse, bedes du sende din ansøgning og dit CV med tilhørende foto til CEO Lau Kjær Knudsen på e-mail: jobs@noellafashion.com. Venligst skriv i emnefeltet ”Warehouse Manager”.

Din arbejdsplads bliver på virksomhedens hovedkontor i Aalborg.

 

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist er senest d. 15.02.2023

Alle ansøgninger bliver behandlet med fortrolighed og evalueres løbende.

Ansættelse: Fuld tid.

 

Tiltrædelse:

Tiltrædelse sker efter aftale, da vi venter på rette kandidat, men gerne hurtigst muligt.

Find os på Instagram

Følg os