Sådan plejer du din taske i læder

Sådan plejer du din taske i læder

Skrevet af Noella Fashion d. 11 February 2026

Hos NOELLA har vi et stort udvalg af smukke tasker i ægte læder, og vi får ofte spørgsmål om, hvordan man bedst passer på og vedligeholder denne type læder.

Hvordan rengør man sin taske?

Ægte læder har brug for regelmæssig, skånsom rengøring for at bevare sit udseende og sin smidighed. Fjern dagligt støv og snavs med en tør eller let fugtig mikrofiberklud. Ved dybere rengøring kan du bruge en speciallæderrens, men undgå at overmætte læderet med vand, da det kan skade materialet.

Hvordan beskytter man sin taske?

Imprægner tasken inden første brug for at beskytte mod snavs, fedt og fugt og gentag imprægneringen et par gange om året for ekstra beskyttelse. Undgå direkte sollys, ekstrem regn og brug af skrappe kemikalier. Hvis tasken bliver våd, så tør den forsigtigt med en tør, blød klud, og lad den tørre naturligt - brug aldrig hårtørrer eller direkte varme.

For at holde læderet blødt og forhindre revner anbefales det at bruge læderbalsam eller lædercreme 2-4 gange om året. Påfør produktet med en blød klud i cirkulære bevægelser og test altid på et skjult område først. Undgå at bruge for meget olie eller balsam, da det kan efterlade pletter.


Opbevaring og forbyggelse

Når tasken ikke er i brug, så opbevar den i en stofpose og fyld den eventuelt med avispapir for at bevare formen. Undgå overfyldning, da læderet kan strække sig og miste formen.

Ved korrekt pleje vil læderet forblive smukt og udvikle en flot, naturlig patina over tid.

pack

Find os på Instagram

Følg
Hero Image