Hos Noella er vi vilde med strik, derfor finder du også altid et stort udvalg hos os. Alle vores striktrøjer er designet og produceret i Europa, hvilket sikrer en kortere og mere miljøvenlig transport af vores varer.
Vores strik kommer i flere forskellige typer af uld, med forskellige egenskaber, så du kan finde den striktrøje, der passer bedst til dine behov. Herunder kan du læse mere om de forskellige uldtyper vi anvender og hvad der gør Noellas striktrøjer helt særlige.
Mohair og kid-mohair
En af de uldtyper du kan finde i vores striktrøjer er mohair og kid-mohair.
Mohair og kid-mohair kommer fra angorageden og er kendt for sin høje kvalitet. Mohair kommer fra de voksne angorageder, hvor kid-mohair kommer fra gedekiddene. Den eneste forskel på de to typer uld er, at gedekiddenes uld er blødere og finere end de voksne geders uld.
Denne type uld har en naturlig glans der skinner og giver mohair et luksuriøst udseende, samtidig er det blødt og behageligt at bære på kroppen.
- Temperaturregulerende
- Holder godt på farve
- Stærk
- Blød
Fåreuld
En anden uldtype vi anvender er almindeligt fåreuld. Fåreuld er en af de ældste og mest almindelige typer uld, der bruges til fremstilling af tekstiler. Dette skyldes blandt andet dets gode isoleringsevne, der hjælper med at holde kroppen varm i koldt vejr. Selvom fåreuld har en god isoleringsevne, er det alligevel åndbart.
- Egnet til langvarig brug
- Isolerende
- Åndbart
- Stærk
Merinould
Hos Noella finder du også strikvarer i en anden type fåreuld, nemlig merinould. Merinould er kendt for sin lækre kvalitet og kommer fra fåreracen merino. Denne type uld er kendetegnet ved, at fibrene er meget tyndere og finere end hos andre typer af uld. Dette skaber et materiale, der er blødt, behageligt og let på kroppen
- Temperaturregulerende
- Holder godt på farve
- Isolerende
- Blødt
Alpakauld
En anden helt særlig uldtype vi bruger, er alpakauld. Alpakauld er kendt som en af de blødeste typer uld til tekstilproduktion. Denne type uld har, ligesom de andre typer, også en god isoleringsevne og kan holde dig varm i koldt vejr.
Selvom denne uld holder på varmen, føles den stadig let og behagelig på kroppen. Det særlige ved alpakauld er, at det er allergivenligt. Nogle oplever at andre typer uld klør på kroppen, dette gør alpakauld ikke. Det skyldes, at det ikke indeholder det naturlige fedtstof lanolin, som f.eks. fåreuld gør.
- Allergivenligt for huden
- Isolerende
- Blødt
- Let
Alle disse uldtyper holder generelt rigtig godt på farve, også over længere tid. Noellas striktrøjer findes i et stort udvalg af smukke og levende farver, men for at farven i din striktrøje skal holde sig flot så længe som muligt, er det vigtigt at den bliver vasket og tørret korrekt.
At vaske sin striktrøje korrekt forebygger også at den danner fnuller og fælder mere end normalt. Det er naturligt at en striktrøje, også af høj kvalitet, kan fælde i begyndelsen på grund af overskydende korte fibre. Disse løsner sig ved brug og vask og forsvinder dermed over tid.