Sådan vasker du dit denim

Sådan vasker du dit denim

Hos NOELLA har vi et stort udvalg af denimprodukter, fra jeans til kjoler og jakker. For at de holder længst muligt og bevarer farve, form og tekstur, er korrekt pleje vigtig.

HVOR OFTE SKAL DEN VASKES?

Det er ikke altid nødvendigt at vaske dit denim efter hver brug. Nogle gange er det nok at hænge tøjet til luftning for at friske det op mellem brug, hvilket også mindsker det naturlige slid, der sker ved vask.

Du kan desuden også lægge jeans eller andre denimprodukter i en pose i fryseren i 24-48 timer. Det hjælper med at fjerne lugt og holder materialet friskt mellem vask.

Når det er tid til vask, skal du altid følge vaskeanvisningen på produktets care label for at passe bedst muligt på farve, form og stofkvalitet.


Hvordan skal mit denim vaskes og tørres?

Denim bør vaskes så sjældent som muligt for at bevare farve, pasform og struktur. Vend altid tøjet med vrangen udad, og luk lynlåse og knapper, inden det vaskes. Brug et skånsomt program ved maks. 30°C og et flydende vaskemiddel uden blegemiddel eller skyllemiddel. Undgå høj centrifugering, da det kan slå farvepigmentet ud og give hvide striber.

Mørke farver bør vaskes separat første gang, da overskydende farve kan smitte af på andre tekstiler.

Brug aldrig tørretumbler, da varme kan få denim til at krympe og slide unødigt på stoffet. Hæng i stedet tøjet til lufttørring, eller læg det fladt. For tunge denimkjoler og jakker anbefales flad tørring, så formen bevares bedst muligt. Undgå direkte sollys, da det kan kan blege farven.

model_176_S

0 kommentarer

Skriv en kommentar