What to wear Spring / Summer 2021

What to wear Spring / Summer 2021

Skrevet af Noella Fashion d. 28 April 2021

Blomsterne er sprunget ud, og solen varmer. Det betyder også, at vi begynder at vise benene frem og gå i mere lette styles. Vi har samlet 6 af de mest markante tendenser for 2021.
 


1. Suitet / Blazersæt
2. Store kjoler med korte ærmer
3. Overdimensionerede kraver
4. Striktrøjer i et hjemmegjort udtryk
5. Vesten – i et hav af kombinationer
6. Den hvide herreskjorte – innoveret
 


Forårsmoden er præget af to modstridende tendenser, feminine kjoler med blomsterprint og klassiske herreskjorter stylet med skarpe blazersæt. 

Vi synes, det er skønt, at du både kan vise den feminine og pyntede side frem i en kjole og andre dage den mere rå og skarpe side i et suit.
 
Lad os starte de 6 tendenser med det sidstnævnte; suitet.
 


 

Suitet / Blazersæt

    Både i fjernsynet, på sociale medier som Instagram og Pinterest, ses det monokrome ensfarvede blazersæt. Suitet bliver - og er allerede - noget af det mest populære, du kan iklæde dig i 2021.
     
    Vi synes det fede ved suitet er, at du både kan bruge det sammen, men også få mange forskellige outfits ud af det ved at splitte det op og bruge med de items, du i forvejen har i skabet.

     

     

     

    Store kjoler med korte ærmer 

    Den A-formede kjole med flere lag nedad og korte puffede ærmer, kan du på ingen måde undgå i foråret og sommerens musthave-kategori. 

    Kjolerne passer stort set alle kropstyper og er ultra behagelige at have på, netop fordi de ikke strammer nogen steder. Du vil finde kjolerne i meget klare farver med en masse skønt blomsterprint.
     
    Brug kjolen med en strik over armen og et par støvler til for et cool sommerlook.
     



     

    Overdimensionerede kraver 

    Vi så for første gang de overdimensionerede kraver i starten af 2020 fra de helt store modehuse. Som mange andre trends, skulle vi lige se den an, og det er derfor først nu, at de store kraver for alvor har gjort indtryk.
     
    Kraverne er nemlig den perfekte detalje til at skabe mere kant til dine outfit, hvad end det er til arbejde eller en tur ud i weekenden. 

    Du kan både bruge kraven direkte i din styling ved at sætte den ud over kanten på din sweatshirt eller strik - eller du kan lade den være en mere diskret detalje under din cardigan.  



     

     

    Striktrøjer – i et hjemmegjort udtryk 

    Striktrøjer er næppe et nyt fænomen i modebilledet - eller i garderoben, for den sags skyld. Dog har Covid19 skabt hobbyer for at fordrive lock-down og kedsomhed. Yngre mennesker har i den forbindelse fået øjnene op for at strikke, og det har gjort et massivt indtryk i modebilledet.
     
    Så har du måske ikke haft mulighed for at hive strikkepindene frem. Eller fandt du ud af, at det ikke var så nemt som først antaget? Så kan du selvfølgelig købe dig til skønne fluffy striktrøjer med alverdens strikketeknikker og i skønne farver.
     




     

    Vesten – i et hav af kombinationer  

    Vesten har du uden tvivl stødt på, og måske har du den allerede som en fast integreret del af din garderobe. Vesten har virkelig fået liv blandt alle typer og kan findes åben, lukket, i strik, cowboystof, quilt, som blazer og meget mere.
     
    Blazervesten kan opgradere dit outfit og strikvesten kan nedtone din kjole. Generelt er vesten perfekt at style et outfit med, hvad end det er en cowboyvest, en strikvest eller dunvesten, der kan bruges som en overgangsjakke.
      

     

     

    Den hvide herreskjorte – innoveret  

    Den herreinspirerede mode, som den hvide skjorte stammer fra, er oprindeligt et minimalistisk og mere råt look. Skjorten er gennem det sidste stykke tid blevet redefineret og blevet ekstremt feminint. Hvordan, dykker vi ned i herunder.
     
    Den oversized hvide skjorte har i længere tid været i modebilledet, men den er blevet innoveret, så den kan passe til flere forskellige anledninger. Ændringer er eksempelvis ballonærmer, broderidetaljer, perleknapper, peplumbund eller en hvid skjorte udformet som en lang kjole.

     

     

     

    Produkter fra dette blogindlæg: 



    Se alle nyheder her


    Læs flere artikler

    Hvem er Noella?

    01 March 2024

    7 favoritter til din fest

    26 February 2024

    Find os på Instagram

    Følg os