Barselsvikariat – Marketing Coordinator m. Email Marketing fokus
Har du stærk erfaring med e-mail marketing, flair for tekstformidling og et skarpt øje for detaljen?
Noella søger en Marketing Coordinator til et barselsvikariat på ca. 12 måneder, hvor dit vigtigste ansvarsområde bliver vores e-mail marketing og CRM.
Du får et stort ansvar, en høj grad af selvstændighed og mulighed for at sætte dit eget præg på rollen. Som følge af vores vækst kan der efter endt barselsvikariat opstå mulighed for en fast stilling i Marketing/Ecom-afdeling, afhængigt af behov og udvikling.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores e-commerce-, social-, design- og brand-team og får en central rolle i både den daglige eksekvering og den løbende udvikling af vores digitale marketing.
Vi ved samtidig, at gode resultater tager tid, og at ikke alt kan prioriteres på én gang. Derfor leder vi efter en profil, der trives i en travl hverdag, kan bevare overblikket og er god til at prioritere de indsatser, der skaber størst værdi – både på kort og lang sigt.
E-mail & CRM
Dette bliver dit vigtigste ansvarsområde.
- Planlægge, udvikle og udsende B2C- og wholesale-mails
- Skrive og tilpasse emnelinjer, kampagnebudskaber og øvrigt e-mail content
- Udvikle og optimere flows, segmentering, pop-ups og lead generation
- Rapportere på performance og løbende teste og optimere kanalen
- Bidrage aktivt til udviklingen af vores marketingårshjul
Erfaring med Klaviyo eller en tilsvarende CRM-platform er et krav.
Digital marketing & webshop
- Koordinere og klargøre content til lead- og sales-kampagner
- Formulere budskaber og vinkler til paid social
- Sikre sammenhæng mellem paid social, e-mail og landingpages
- Arbejde med frontpage, collections, landingpages og kampagnesider
Du skal ikke være specialist i Meta Ads, men du skal forstå, hvordan content, e-mail og webshop spiller sammen i den samlede kunderejse.
Content, shoots & øvrige opgaver
- Bidrage til koordinering af image- og e-commerce-shoots
- Sortere og udvælge billedmateriale til forskellige kanaler
- Udarbejde lookbooks i samarbejde med Design og grafiker
- Arbejde med SMS marketing, events og community management
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du allerede har erfaring fra en marketing-, CRM- eller e-commerce-rolle og er klar til at tage et større selvstændigt ansvar.
Det er særligt vigtigt, at du:
- Har praktisk erfaring med e-mail marketing og CRM
- Har flair for tekstformidling og et skarpt øje for detaljen
- Har en stærk digital og kommerciel forståelse
- Arbejder struktureret, selvstændigt og kan prioritere i en travl hverdag
- Forstår sammenhængen mellem brand, e-commerce, paid social og CRM
- Tænker consumer first og er nysgerrig på AI og nye digitale muligheder
Erfaring fra fashion-/livsstilsbranchen eller e-commerce er en fordel.
Om Noella
Noella er et internationalt fashion brand med både B2C- og B2B-salg. Vi samarbejder med mere end 1.100 eksterne forhandlere på tværs af mere end 15 markeder – herunder fysiske butikker, marketplaces og webshops.
Vores mål er at tilbyde de nyeste trends med fokus på value-for-money til den rette tid og til en bred målgruppe af modeinteresserede piger og kvinder.
Praktisk information
Stillingen er et barselsvikariat, og kontoret er beliggende i Aalborg, hvor du får din daglige arbejdsgang.
Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat. Alle ansøgninger behandles løbende og med fortrolighed.
Klar til at være en del af Noella?
Send dit CV og din ansøgning til Head of Ecommerce Peter Bødker på jobs@noellafashion.com.
Skriv gerne “Barselsvikariat – Marketing Coordinator” i emnefeltet.
Vi ser frem til at høre fra dig.