Studentermedhjælper til E-commerce hos Noella

Vil du arbejde hands-on med e-commerce og få praktisk erfaring med Shopify, e-mail marketing og den daglige drift af en international fashion-webshop?

Noella søger en studentermedhjælper til vores e-commerce-team.

Du kommer til at arbejde tæt på den daglige forretning og får ansvar for konkrete opgaver på tværs af webshop og e-mail marketing. Rollen er oplagt til dig, der gerne vil omsætte din uddannelse til praktisk erfaring og samtidig lære, hvordan en international e-commerce-forretning arbejder i praksis.

Vi arbejder i et højt tempo og med mange løbende launches, kampagner og produkter. Derfor er det vigtigt, at du arbejder struktureret, har sans for detaljen og trives med at få ting ført helt i mål.

E-commerce & webshop

En stor del af din hverdag vil være centreret omkring vores webshop.

  • Oprette og vedligeholde produkter i Shopify
  • Arbejde med produktdata, billeder, tekster, tags og collections
  • Oprette og opdatere landingpages og kampagnesider
  • Arbejde med coming soon, pre-orders og udsolgte produkter
  • Kvalitetssikre produkter og content på webshoppen

E-mail marketing

Du bliver også en del af den daglige eksekvering af vores e-mail marketing.

  • Opsætte nyhedsbreve i Klaviyo
  • Arbejde med produkter, billeder, links og content i vores mails
  • Tilpasse eksisterende templates
  • Kvalitetssikre mails på tværs af desktop og mobile
  • Bidrage til simple opdateringer af flows, pop-ups og lead forms

Du kommer dermed til at arbejde tæt sammen med både e-commerce og marketing og får indblik i hele kunderejsen fra kampagne og produkt til webshop og e-mail.

Ad hoc-opgaver

Som studentermedhjælper bliver du også en naturlig forlængelse af vores E-commerce- og Marketing-team og hjælper til, hvor behovet opstår.

Det kan blandt andet være:

  • Klargøring af tøj til shoots, herunder sortering, bestilling og steaming
  • Håndtering af RMA på tøj efter shoots og SoMe-trips
  • Cropping og tilpasning af billeder til vores e-commerce- og marketplace-platforme
  • Opdatering af webshoppen med nyt billedmateriale
  • Upload af SoMe-content til vores wholesale imagebank

Rollen vil derfor både indeholde faste ansvarsområder og mere praktiske opgaver, der understøtter den daglige drift på tværs af E-commerce og Marketing.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har en naturlig interesse for e-commerce, digital marketing og fashion.

Det er særligt vigtigt, at du:

  • Arbejder struktureret og har et godt øje for detaljen
  • Er digitalt nysgerrig og lærer nye systemer hurtigt
  • Har en god visuel og kommerciel forståelse
  • Kan arbejde selvstændigt med konkrete opgaver og deadlines
  • Har lyst til at lære mere om Shopify, CRM og digital commerce
  • Tænker på kundens oplevelse og ikke kun på den enkelte opgave

Erfaring med Shopify, Klaviyo eller lignende systemer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, grundig og har lyst til at udvikle dig.

Om Noella

Noella er et internationalt fashion brand med både B2C- og B2B-salg. Vi samarbejder med mere end 1.100 eksterne forhandlere på tværs af mere end 15 markeder – herunder fysiske butikker, marketplaces og webshops.

Vores mål er at tilbyde de nyeste trends med fokus på value-for-money til den rette tid og til en bred målgruppe af modeinteresserede piger og kvinder.

Praktisk information

Stillingen er placeret på vores kontor i Aalborg, hvor du bliver en del af den daglige arbejdsgang i e-commerce-teamet.

Vi er fleksible i forhold til det ugentlige timetal og finder sammen en løsning, der passer til både dig, dit studie og vores behov. Timelønnen aftales individuelt med udgangspunkt i din erfaring og dine kvalifikationer.

Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat. Alle ansøgninger behandles løbende og med fortrolighed.

Klar til at blive en del af Noella?

Send dit CV og din ansøgning til Head of Ecommerce Peter Bødker på jobs@noellafashion.com.

Skriv gerne “Studentermedhjælper – E-commerce” i emnefeltet.

Vi ser frem til at høre fra dig.